vejen til et bedre pensionssystem

Vejen til et bedre Pensionssystem i Danmark

I Danmark, har vi nok et af de bedste pensionssystemer i verden, men mon alligevel ikke, det kan forbedres?

Jeg har lavet et bud på, hvordan vi kan få, et både bedre og billigere pensionssystem, i bogen her.

Klik på bogen og den åbner sig.

PENSION I DANMARK Hvordan kan vi skabe et godt solidt pensionssystem i ~ Danmark ~ Selvom vi tilsyneladende, har et af de bedste pensions systemer i verden, så er der alligevel nogle problemer, bl.a. så ønskes pensions-alderen sat op, i takt med at levealderen stiger, for ellers stiger omkostningerne, for voldsomt. Men befolkningen føler sig i stor udstrækning, ikke istand til, at arbejde så langt op i alderen, som er nødvendigt, for at omkostningerne ikke skal stige for meget. Der udover, så tager pensionsopsparingen, jo penge ud af forbruget, mens man sparer op og det er specielt dyrt for de lavtlønnede, når de køber varer & tjenesteydelser fra de højtlønnede, fordi en del af prisen, går til de højtlønnedes pensionsopsparing, som er meget højere end deres egen. Så Derfor Er Der Plads Til Forbedringer, hvilket denne bog handler om. Min vision for et bedre pensionssystem går ud på, at der først og fremmest indføres en pensionsopsparing ved lov, så alle er omfattet, ligesom vi har en Ferielov, så skal også en Pensionslov hvor en lovbestemt procentsats indbetales til én pensionspulje, som så deles ligeligt ud til alle herboende borgeres pensionskonto fra 18 til 67år, uanset om de er i arbejde eller ej. På den måde bliver de lavtlønnede kompenseret for den højere pris, de betaler til de højtlønnedes pensionsopsparing, da alle pensionsindbetalinger nu deles ligeligt. Det vil også betyde at pensionsprocenten kan sættes ned, uden at de lavtlønnede opnår mindre opsparing til pension og når op-sparingen er mindre, er der mere til forbrug, hvilket er vigtigt for at holde arbejdsløsheden fra døren og samtidigt, give især de lavtlønnede et bedre økonomisk fundament. Når folk dør, overgår deres pensionskonto til puljen. Hvor stor skal procentsatsen være? Den skal være så stor, at alle får en pensionsopsparing der gør, at når de går på pension, så rækker dén, til en pension på dagpengeniveau i 10 år fra de er 67 år gamle, for enlige & 12 år for par, der så får 16-17% mindre end dagpengeniveau, da det som bekendt, er langt billigere, at leve 2 i en husstand, end det er at leve alene. De nuværende pensionssystemer, folkepension & førtidspension diffrenserer også beløbet alt efter, om man bor alene eller ej. Først derefter, træder folkepensionen i kraft, altså når enlige er 77 år gamle & par 79 år, som så også, kan være på dagpengeniveau, evt. lidt lavere. Dette pensionssystem skal gælde alle uanset om, man er den højest lønnede Direktør, Minister, Tjenestemand, ja både Højt & Lavt lønnede mennesker, alle er omfattet, også de der ikke er i arbejde, uanset om de er arbejdsløse eller hjemmeløbende hus mødre/fædre Derved får alle en pension på dagpenge- niveau. Vil nogen have mere, må de selv spare op til dét, i eget regi, uden skattefradrag (altså almindelig opsparing). Det ville give store besparelser på folkepensionen (når systemet er fuld implementeret), som betales af vores alle sammens skatteindbetalinger, skat der så vil kunne nedsættes og noget bruges på noget andet. Her tænkte jeg på pension til nedslidte (herom længere fremme) Desuden vil pensionsprocentsatsen formentligt kunne blive lavere. Begge dele er med til, at sætte bedre gang i samfundsøkonomien. Overgangen. Der vil selvfølgelig være en lang overgangs periode, før et sådant system er fuldt implementeret, da ikke alle har arbejdsmarkedspensioner endnu og langt fra alle har pensionsopsparinger fra de var 18 år gamle. Så det vil reelt tage 49 år, før det er fuldt implementeret. Hvordan skal vi så gøre i mellemtiden. Aller først skal der laves en lov om, at nuværende pensionsopsparinger, ikke må hæves, så folk ikke dropper ud. Derefter samler vi alle nuværende pensionsopsparinger i én pulje og deler den ud til alles pensionskonti, men ikke ligeligt, for de 18årige får jo fuld udbytte af det nye system, mens de 67årige skal på pension nu. Så må det nuværende folke- & tjenestemands pensions provenue supplere op og derved langsom udfases over de næste 49 år til alle har en pensionskonto der er blevet sparret op til, gennem hele livet, fra de var 18år. Rom blev ikke bygget på én dag & det gør et godt pensionssystem heller ikke. Skulle de enkelte pensionskonti holde længere end de 10 & 12 år, så forsætter udbetalingen bare så længe dén kan det, inden folkepensionen tager over, skulle pensions opsparingen derimod ikke holde til hele perioden, må folkepensionen træde til noget før, men idéen er, at sigte efter, at de enkelte pensionsopsparinger skal kunne holde 10 år for enlige og 12 år for par, men da man jo selvfølgelig ikke, kan forudsige inflationen & forrentningen af kapitalen, for hele den lange periode, så vil der jo være et over/underskud til slut. Forlænges levealderen så stadigt, så må man jo hæve indbetalingsprocenten, så der kan blive lidt flere år, på den opsparede pension. Alternativt kunne man også bare have pensionspuljen, hvorfra de enkelte pensioner bliver udbetalt fra, uden at opdele pensionen på enkelte konti. Det var måske i virkeligheden det enkleste. Men det bliver sværrede, at se om pensionen kan holde til en længere eller kortere udbetalings periode, end de henholdsvis 10 & 12 år. Man kunne også bare indbetale pension til puljen, alt efter hvor meget, der skal udbetales i pension, år for år, men det har den ulempe, at der så ikke bliver sparet op, som samfundet har behov for, til investeringer, samt at vi så kommer tilbage til det folkepensions system, vi har haft i mange år og hvor små årgange, i den arbejdsdygtige alder, kommer til at betale pension, til store årgange på pension. så derfor skal der mere ind på pensionerne, end der udbetales årligt, men på den anden side, kan der nok også komme for megen opsparing, som der i virkeligheden ikke er brug for, hvilket bare vil resultere i, at man betaler mere for investeringerne, end de i virkeligheden er værd og renten er lavere end rimeligt er. Som vi ser lige for tiden, i 2020, hvor både ejendomsværdierne og mange af aktierne er for højt prisfastsatte, ligesom renten ligger på eller under inflations niveauet. Så allerbedst var det måske med en kombineret model, hvor noget går til opsparing og noget går direkte til pensionsudbetalingerne, og så skal man regulere den procentvise indbetaling lidt op & ned år for år, alt efter • hvor store de nye årgange i befolkningen er, således, at vi ikke senere kommer i en situation, hvor små årgange, skal betale til store årgange, på pension. • om investeringerne har kunne dække inflationen + en minimums fastsat forrentning ud over det, i det forløbne år. Så vil der også være mulighed for, at gå på delpension nogle år før, hvis man ønsker nedsat arbejdstid, i så fald skal pensionen deles ud over nogle flere år, det vil så være sådan: at såfremt man ønsker, at have en indkomst på dagpengeniveau, frem til folkepensionen som 77 eller 79årig, så bliver man nød til, at bevare sit deltids job, nogle år efter man er fyldt 67, ellers er der mindre, til at bevare en fuld pension eller også må man leve af en mindre pension, når man stopper helt med at arbejde. Da pension nu består af ”egen” opsparing, så vil der selvfølgelig heller ikke skulle modregnes i pensionen, såfremt folk vægler at arbejde, efter de er fyldt 67 år, modregning sker først, når man når frem til folkepensionen og stadigvæk har andre indtægter. For nedslidte der i dag er berettiget til en førtids/seniorpension vil der selvfølgelig stadig være mulighed for dét, uanset alder, det er hvor nedslidte folk er & selvfølgelig ikke hvor gamle de er, men man kan jo selvfølgelig prøve med en omsskoling, til et andet job først, såfremt det giver mening. Så skal ens pensions konto bare bruges først med en årlig pension på dagpengeniveau og når der så ikke er flere penge på dén, så træder staten til, med en folkepension. Det kan jo ikke være meningen, at folk der er fysiske nedslidte, skal fortsætte i deres nuværende job og må tage smertestillende piller, for at klare arbejds- & dagligdagen, • for det første, kan de blive pilleafhængige, hvilket bare giver nye sygdomsproblemer. • for det andet, fortsætter nedslidningen jo alligevel, hvilket kan betyde, at de tidligere skal have hjemmehjælp og skal tidligere på plejehjem, end de ellers skulle have været det. • hvilket begge to, giver ekstremt dårligere livskvalitet, for den enkelte og bliver meget dyrere for samfundsøkonomien. Folk der ikke har levet hele livet i Danmark, vil selvfølgelig have optjent færre pensions penge, i det her system og de vil ikke kunne opnå en pension på dagpengeniveau, med mindre de har en pensionsopsparing fra de andre lande, de har arbejdet i, til at supplere op. Såfremt det ikke er tilfældet, må de leve af en mindre pension eller rejse hjem hvor de kom fra, hvor deres pensions opsparing ofte vil række længere end dén gør i Danmark. Vælger de at blive i Danmark, trods den lavere pension, skal der udbetales en minimums pension på 65% af det fulde pension niveau, deres pensions konto rækker så længe den kan, derefter træder staten til. Pensionen kan jo suppleres op, med et deltids job, såfremt de magter det. Men man bør have en minimums pensions opsparing, for at kunne få lov til, at blive i Danmark, efter pensionen er tråd i kraft, såfremt man ikke er Dansk statsborger, således at folk ikke kommer ind i landet, kort før deres pension og modtager Dansk pension For så bliver vi jo helt oversvømmet og det kan økonomien, selvfølgelig ikke holde til & det ville heller ikke, være rimeligt. Ved at samle alle pensions opsparinger i én pulje opnår vi dét, at meget store pensions opsparringer bliver delt med dem, der har én lille eller ingen pension. Det skal være alle: • private pensionsopsparringer • arbejdsmarkedspensioner • tjenestemands pensioner • virksomhed pensioner • ministerpensioner • folketingspensioner • atp • og om der må være andre former. der alle skal deles i en ny Pensionspulje, så vi kan få en retfærdigt og bedre vej til et godt Pensions system i Danmark Disse opsparinger et i høj grad betalt af de lavtlønnede, da de er inkluderede, i de priser vi alle betaler, når vi køber varer eller tjenesteydelser af hinanden. De lavtlønnede betaler simpelthen mere ind til de højtlønnedes pensioner, end de højtlønnede betaler ind, til de lavtlønnedes pensioner, når de køber en times arbejde af hinanden. Derfor rammer det, de lavtlønnede langt hårdere, end de højtlønnede, men det er der jo ikke noget nyt i, sådan har vi jo indrettet samfundet, så det næsten altid er dem i bunden, der rammes hårdest. Til skade for hele samfundsøkonomien. Det giver simpelthen et kæmpemæssigt spild af resourser, som vi kunne have udnyttet langt bedre, så både økonomien ville se bedre ud og skatterne ville kunne være lavere, men det er et andet emne, som du kan læse om her: Nogle får simpelthen større pensioner, end de kan nå at bruge, så lad os da dele dem ud, til fordel for os alle og for samfundsøkonomien. & Gør vi dét sådan hér, så har vi opnået, at folkepensionen først træder i kraft, langt senere, end nogen politiker, har foreslået indtil nu, mens pensionsalderen stadig er 67år. Dertil kommer der skattenedsættelser, pension til nedslidte & en lavere pensionsindbetalingsprocent Smart, ikke?

Hvis du synes om idéen, så del den gerne med andre