Bogen om Skat og Skattetryk i Danmark

For at få det bedst mulige samfundssystem, bør vi se på, hvordan skattesystemet skal se ud.

læs om det her og bliv inspireret.

klik & læs

Del det, hvis du synes om idéerne

Skat & Skattetryk. 2020 For at kunne skabe et bedre samfund at leve i, for os alle, bliver vi nød til at lave om, på vores systemer, skatten er et vigtigt element i den ligning. De 8 største økonomiske problemer vi har og som dette system, kan gøre noget ved, enten helt eller delvist, er: 1. Manglende ressourcer i det offentlige. 2. For højt skattetryk 3. Fattigdom. 4. Kriminalitet, svindel & bedrag. 5. Sort arbejde. 6. Forbedret Konkurrenceevne. 7. Arbejdsløsheden. 8. Det største Problem af dem alle, er det Kæmpemæssige Ressourcespild vores nuværende system skaber. ------------------------------ Skattetrykket er alt for højt i Danmark, siger de borgerlige partier. Men de socialistiske partier mener, at en skattelettelser vil gå ud over velfærden & jo mere socialistiske partierne er, jo mere mener de, at skattetrykket sagtens kan tage et nyk mere, i opadgående retning. Mange tjener enorme lønninger, som de socialistiske partier gerne vil have en større andel af, i øgede skatter, for at forbedre velfærden. De borgerlige har tildels sammen med socialdemokratiet lettet & omlagt skatterne gennem de sidste 35 år, man har fortrinsvis givet skattelettelser på topskatten og ofte finansieret det ved, at det går ud over velfærden. Det er i store træk modsætningen mellem højre- & venstrefløjen, på skattepolitikken Det var kun den første skatteomlægning i 80erne, som Schlüter regeringen stod for, hvor de højtlønnede var med til at finansiere sænkningen, af de høje marginalskatter, idet rentefradraget blev reduceret, så det svarede til bundskatten, hvor det før svarede til skatten af sidst tjene krone. Men mellemindkomsterne fik jo også deres rentefradrag reduceret, men fik ikke del i skattelettelserne, så dengang var det dem, det gik ud over. Men ellers har de dårligst stillede, været en stor del af finansieringen i årene derefter, via dårligere velfærd & højere boligpriser. De borgerlige hævder, at man sagtens kan lette skatten, så det ikke går ud over velfærden. Heri er de socialistiske partier helt uenige. Men de borgerlige har faktisk ret her, det kan man godt. Men bare ikke på den måde de borgerlige, har finansieret skattelettelserne på, for fakta viser jo, at socialisterne fik ret i, at det netop, gik ud over velfærden. Jeg mener, at begge parter har både Ret & Uret, i deres holdninger. Skattetrykket ér alt for højt i Danmark, samfundet har ganske enkelt ikke råd, til så højt et skattetryk, end ikke de offentlige kasser, har råd, til det høje skattetryk. Det fører fattigdom med sig og det høje skattetryk skaber et kæmpe spild af ressourcer, som vi vil kunne udnytte meget bedre, hvis vi laver om på systemet. Hidtil har skattelettelserne fortrinsvis kommet de højtlønnede tilgode, tillige med selskaberne, og det er i høj grad, finansieret af velfærden. Så, det er jo ikke underligt, at venstrefløjen, er imod skattelettelser. Ligesom det også er, én af flere grunde til, at boligpriserne, er steget så meget, at lavtlønnede og enlige med mellem- indkomster ikke længere har råd til, at købe en ordentlig bolig i hovedstaden. Skattelettelser skal naturligvis først og fremmest komme de lavest lønnede og de offentlige kasser til gode. Men, hvordan gør vi dét, lige mest fornuftigt? Hvis vi bare letter skatteprocenten i bunden eller forhøjer bundfradraget, vil selv en meget lille lettelse, betyde store omkostninger, for de offentlige kasser, det vil bare generere et underskud i kassen og det vil ikke rigtigt batte noget, for den enkelte og slet ikke for det offentlige. Det enorme spild af ressourcer vores samfundssystem, herunder vores skattesystem genererer, er ét af samfundets grundlægende problemer Som jeg håber, at begge fløje og befolkningen kan indse, når de har læst min vision igennem. For at forstå, min vision Vil jeg først lige forklare, mine tanker om hvilke indkomstskatter, jeg anser, for værende dém, vi egentligt betaler. Vi mener jo alle, at de indkomstskatter vi betaler, er dem der står på vores lønseddel og årsopgørelse. Det er jo også rigtigt, at det er dem, vi indbetaler og får fradrag i, og så alligevel ikke. For de egentlige skatter vi betaler, er ”hinandens skatter”, fordi de er inkluderet i de varer og tjenesteydelser, vi betaler hinanden for, på samme måde som lønnen er det. Så netop derfor, rammer de højtlønnedes marginalskatter, de lavtlønnedes indkomster, rigtigt hårdt, LANGT hårdere end det rammer, de højtlønnede, som jo ellers i forvejen, klager nok over dem. Når man så har lettet skatten i toppen og ladet velfærden (de lavtlønnede) finansiere dét, så rammer det jo mere end dobbelt hårdt, fordi de lettelser, de højtlønnede fik, betales jo stadigvæk, af især de lavere lønnede, nu hedder det bare ikke skat, men er penge, der netto går i de højt lønnedes lommer, samtidigt med, at de så også skal være med til, at finansiere lettelserne, over for staten, i form af lavere velfærd og tilmed højere boligpriser. Lettelserne er nemlig én, af flere årsager til, at boligerne er blevet meget dyrere, for de lavtlønnede, de højtlønnede, har jo fået skattelettelser, til at betale merudgiften. Så det rammer fortrinsvis de lavtlønnede. Dermed betaler de lavtlønnede for lettelserne, til de højtlønnede, 2-3 gange. Derfor er fattigdommen & hjemløsheden steget, de sidste 20 - 30 år Så topskatten betales i lige så høj grad af • Det offentlige, • såvel som, af de lavtlønnede • mellemindkomst grupperne • og virksomhederne. Så derfor har samfundet, ikke råd til det høje skattetryk, de eneste, der har råd, til det høje skattetryk, er de højtlønnede. Det er her de spildte ressourcer opstår, vi arbejder alle sammen, en masse timer for at betale de højtlønnedes høje marginal-skat, som vi jo betaler når vi køber (både direkte og indirekte) de højtlønnedes varer og tjenesteydelser, der så indbetaler deres skat, som det offentlige så bruger på at aflønne ansatte og købe varer & tjenesteydelser fra bl.a. de højtlønnede og betale overførselsindkomster ud til folk, som jo også er ramt, af de højtlønnedes høje marginalskatter. Det kører i rundkreds og vi arbejder som bæster, for at skrabe de penge sammen, som IGEN har nogen gavn af. INGEN. Men... Hvilke skatter ér det så, der skal lettes, for at mindske skattetrykket? Det er selvfølgelig topskatten, fordi den jo betales, som allerede nævnt, i høj grad af de lavere indkomst grupper, samt virksomheder og de offentlige kasser, ikke kun af de højtlønnede. Men skattelettelserne, skal bare ikke finansieres på den måde, de borgerlige partier, hidtil har gjort det, til skade for hele samfundet & for uligheden. Dermed er fattigdommen blevet større. så lettelserne af topskatten, skal finansieres af de højtlønnede selv, også de skattelettelser, de allerede har fået, gennem årene. Men hvis de selv skal finansiere dét, så er det jo ingen lettelse, tænker du sikkert, ikke? Jojo, men hvis vi gør der rigtigt….. Så kommer lettelsen, de lavere lønnede grupper, virksomhederne og det offentlige til gode, ja selv mange af de højtlønnede. Hvordan gør vi dét så? Først og fremmes skal vi ha politikerne til, at tænke ud af boxen, ud over deres egne politiske ideologier, som jo ikke har virket godt nok, indtil nu, & tænke på, hvordan vi får det ”økonomiske Danmark”, til at hænge bedst mulig sammen. Der skal nok sluges en kamel eller to, fra begge politiske fløje, men egenligt synes jeg, at vi alle burde kunne blive enige, om det system, der kommer på næste side. Men det er nok snarere alle eller ingen, der ka se det smarte, i det system, jeg nu vil fortælle om. Men, det er faktisk såre simpelt: Sådan får vi udnyttet samfundets spildte ressourcer Man skal ganske enkelt fra politisk hold, gå ind og regulere på lønningerne, så lønforskellene bliver mindre. (ja, små) For, når der er små lønforskelle, så skal der færre lavtlønnedes & mellem-indkomsters skatteindbetalinger til, at aflønne én højtlønnet medarbejder, i det offentlige, ligesom deres skatter også rækker længere, når det offentlige skal ud og købe de højtlønnedes varer og tjenesteydelser, fordi de er blevet billigere, og det samme gælder jo også, for alle os andre, når vi selv skal ud og købe dem. Så når vi letter topskatten og samtidigt, sætter de højtlønnede ned i løn, så har de højtlønnede selv finansieret skatte-lettelserne og det kommer dermed, både de lavtlønnede, mellemindkomsterne, virksomhederne og det offentlige tilgode. For de fleste højtlønnede, kan det jo være fuldstændigt ligegyldigt, om de har en høj løn, med en høj marginalskat eller en lavere løn og dermed en lavere marginalskat, men for alle os andre, inklusiv det offentlige, er der en verden til forskel, fordi priserne bli’r mindre & det gør de jo også, for de højtlønnede. Dermed udnyttes ressourcerne langt bedre, fordi vi alle skal arbejde færre timer, for at betale for en højere lønnet, både i privat og offentligt regi, derfor rækker skatterne og lønningerne meget længere. Så derfor, er de høje marginal skatter, ren spild af ressourcer, som vi alle sammen skal ud og arbejde for at betale, især de lavtlønnede og ingen får noget, som helst ud af dem, det er meget meget bedre at regulere på lønnen, så vi får…. Små Lønforskelle & lavere Skattetryk. Vi får simpelthen mere, for mindre jeg ved det, jeg ved det, lønningerne er ikke noget politikerne vil røre ved, med en ildtang. Jeg håber de kommer på andre tanker, når de har forstået, hvor mange spildte ressourcer, det nuværende system skaber. Eksempelvis vil strandvejs villaerne jo også falde i pris, når nu de højtlønnede, ikke har så høje lønninger. På den måde, får de jo alligevel råd til, at købe dem, når både Løn, Skat & Pris er lavere. Eller med andre ord: Små lønforskelle kan finansiere store skattelettelser & store skattelettelser kan finansiere små lønforskelle. Så derfor, er skattetrykket for højt. Altså ren Win Win, for næsten os alle sammen, Både Virksomheder, Stat, kommuner, Regioner, lavtlønnede, mellemindkomsterne og de lavest lønnede, af de højtlønnede. Men de aller højest lønnede lønmodtagere, dem med million gager, vil miste penge på det, men de overlever nok, mon ikke? Til gengæld, får de et bedre samfund, at leve i. & Virksomhederne vil få større omsætning, fra især, de lavest lønnede. Det offentlige sparer penge både på: 1) sociale ydelser/tilskud (uden det går ud over velfærden, bl.a. fordi folk nu selv har penge, til at betale, mange af de tilskud, det offentlige i dag yder) og fordi pengene er blevet mere værd og dermed rækker længere. 2) på dagpengene, der kan være lavere, da priserne nu er faldet & flere er i arbejde. 3) på lønudgifterne, nu de højtlønnede, ikke skal ha så meget i løn 4) og på mange af de varer & tjenesteydelser, de tilkøber sig. 5) der vil formentligt også blive mindre kriminalitet, nu økonomien er blevet bedre 6) Sikkert også færre syge, når vi ikke længere skal stresse så meget rundt, for at få enderne til at mødes. En af de kameler der skal sluges, er det faktum, at politikerne skal ind og blande sig i lønforhold, hvilket de jo ikke vil, fordi fagbevægelse og politikere, har en eller anden forståelse om, at det skal politikere ikke blande sig i. ( som det eneste, jeg kan komme i tanke om, at de ikke blander sig i ) Men det er Helt Forkert, for Løn & Skat supplerer hinanden & derfor, er BEGGE vigtige Som jeg netop har beskrevet dét. Hvis politikerne er villige til, at sluge dén kamel, så kan vi få, en meget bedre økonomi i Danmark, til fordel for os alle. Og dét med et Lavere Skattetryk Ganske enkelt, fordi vi, med sådan et system, gør pengene, meget mere værd. Så kan man jo indrette skattesystemet, som man vil, men én af de ting, jeg finder nyttigt, er at man, i stedet for et bundfradrag, indfører et husstandsfradrag, som skal deles af alle over 18 år i husstanden, da det som bekendt, er meget dyrere, at bo alene, end flere i en husstand. Det ville også betyde, at presset på boligpriserne vil falde, fordi et par, har mindre at købe for & dermed har de lavest lønnede, også en mulighed for, at kunne købe en ordentlig bolig, i de store byer. Hvis man så også sørgede for, at bygge kollegie boliger, til de studerende, ville det også lette prispresset på boligerne. (Ganske enkelt fordi, der ville være færre købere) En anden ting der kunne lette presset, på boligpriserne, i de store byer, var om man fik mere gang i de små købstæder og landsbyerne igen, ligesom i gamle dage og dét skulle der nu være mulighed for, når nu skattetrykket er lettet og vi igen får mulighed for, at aflønne hinanden og uden at dræne de små samfund, via skat & moms, hver gang vi aflønner hinanden. Så skulle det kunne blomstre, derude igen. Nogle af skolerne kunne åbne igen, der ville opstå butikker og gang i håndværks fagene og folk ville flytte dertil igen. Det ville også lette på trafikproblemerne ind & ud af især København og man behøver ikke, at vedblive med at udbygge motorveje, når færre skal ligge og pendle frem & tilbage fra København og måske andre storbyer. Se, sådan får vi omdannet samfundets spildte ressourcer, til en værdi for os alle sammen Det er de politikske ideologier der har skabt, de spildte ressourcer, til skade for samfundet. Hvis vi i stedet kunne få dem til, at ændre deres ideologi til gavn for samfundet og dermed skabe velstand, også for menig mand, såvel som for de offentlige kasser, så ville meget være opnået. Hvis vi indfører dette system, kunne vi, så forsætte med et indkomst skattesystem som nu. & hermed kunne bogen sådan set godt stoppe. Men det gør den ikke >> For måske der kan findes flere, spildte ressourcer, et eller andet sted. Ja minsandten, om jeg ikke lige har en idé mere, der kan generere, måske lige så mange uudnyttede ressourcer frem. Ja, måske ligefrem mere. Men om den første idé, er svær, at få folk og politikere overbevist om, så bli’r denne sikkert endnu sværere, men derfor skal du da høre om den, alligevel. Denne gang drejer det sig om, bedre at udnytte de ressourcer, vi allerede har opbygget, gennem tiderne. Nemlig vores Ejendoms-masse For, man kunne jo også lave et helt andet skattesystem. Nemlig et ejendoms baseret skattesystem, i stedet for et indkomst baseret skattesystem, for at udnytte de ressourcer, der allerede er opbygget & for, at få løst en række andre store problemer. Desuden vil det give en bedre økonomi i de Danske Husholdninger. Men dette her kan KUN lade sig gøre, hvis løn forskellene er små, fordi pengene, så er meget mere værd og de lavtlønnede kan stadig nå at være med. I øjeblikket (2020), så har vi et ejendoms skattesystem, baseret på ejendommens værdi, som man betaler skat af, ved siden af indkomstskat, moms og afgifter. Det ejendomsskattesystem, virker som en klods om benene på folk, men hvis det ikke var der, så ville ejendommene bare stige i pris, så det duer heller ikke, så er pengene trods alt, bedre lagt i statskassen. Men min tanke, om et ejendoms-skattesystem er, at vi betaler et beløb pr. m2, uanset om det er den værste rønne eller den bedste bolig i landet. Så kan man differencer priserne lidt fra landsdel til landsdel, så priserne er mindre der, hvor folk ikke så gerne bosætter sig. Det bevirker så også, at de lavtlønnede kommer til at betale mere i skat i forhold til deres indkomst pr. m2, end de højtlønnede, men sådan er det jo også nu,…. nu er det bare skjult, ved det, at vi som før omtalt, betaler hinandens skatter og den lavtlønnede dermed også ren faktisk er dém, der betaler, en del af de høje marginal skatter. (Det ser bare ikke sådan ud) Hvis vi så ikke betaler indkomstskat, så kan ejendomskatten være højere end nu, men virke, som en mindre klods om benet, hvis vi gør det sådan her: De første ca 8-10år af en ejendoms levetid betales der ikke ejendomsskat, men man afdrager 80% af ejendommen helt ned, det kan lade sig gøre, fordi det er blevet meget billigere, at bygge en ejendom, da lønforskellene nu er blevet små og indkomst- og ejendomsskatten er borte. Derefter træder så ejendomskatten i kraft, som skal være et beløb svarende til, hvad man gennemsnitlig betaler for et 8-10årigt lån i kreditforeningen, svarende til 80% af hvad en gennemsnitligt byggeomkostning, er på en m2 bolig. Dermed betaler de, der har bygget en dyrere bolig mindre en 80% af ejendomsværdien i skat. Når man så handler en bolig, der er over 8-10 år gammel, vil prisen på boligen kun være 20% af værdien, fordi man betaler en skat, svarende til værdien af de sidste 80% En ny ejendom betaler man jo selvfølgelig 100% for, men de 80% lånes jo som oftest i kreditforeningen, men da der ikke, er blevet betalt skat, de første 8-10 år, mens man afdrog ejendommen, så taber man jo ikke noget ved, at man nu kun kan få 20% for den, og det er jo også det, man selv skal betale, for den næste bolig man køber. Derved opnår vi, at al den døde kapital der ligger i vores ejendomsmasse, udnyttes langt bedre. Vi udnytter simpelthen en uudnyttet samfunds-ressource, som er bygget tidligere og i stedet for at gå og afdrage og betale renter på et hus, i mange år, så bruger vi de penge, til at betale skat med. Når folk bygger nyt, med skatterabat, de første 8-10 år, så opbygger de jo et fremtidigt skatte-objekt for samfundet. Ejendomsmassen & friværdierne kommer simpelthen hele samfundet tilgode og ikke kun arvingerne. Ganske vist, så betaler man jo ejendoms-skatten i mange flere år (nemlig for altid), end man ville afdrage på en ejendom, men til gengæld er der jo ingen indkomstskat. Ja, jeg er godt klar over, at der er et stort overgangsproblem, i et sådan system, da der jo skyldes penge, i alle ejendommene nu, men det kan løses. Det ville også betyde, at alle de gamle og dårlige ejendomme ville blive revet ned, nye ville opstå, for nu vil man jo ha mest muligt for sin ejendomsskat og har råd til det. Man kunne også betale en højere Grundskyld, således at man kun betalte det for jorden, som den er værd, som landbrugsjord + byggemodning. + for udbud & efterspørgsel det sidste vil blive prissat lavere på grund af højere grundskyld. Evt. helt overdrage grundene til det offent-lige, som så opkræver skat/leje af grunden. Så kan man jo f.eks. også have forskellig ejendomsbeskatning på boliger & erhverv. Når nu indkomstskatten er væk, og fordi lønforskellene er blevet små, kunne der måske også blive råd til, at momsen kunne afskaffes på service & håndværks erhverv. Det ville så betyde, at de lavtlønnede ikke længere skal arbejde omkring 8 timer (beregnet på skat af sidst tjente krone), for at aflønne en håndværker for én times arbejde, men kan så nøjes med, at skulle arbejde ca. 3 timer for det samme, hvis det skal foregå gennem et firma, (men her ikke beregnet skat ind, da dén nu betales i stedet for husleje/terminsydelse) Så der er reelt ingen skat på sidst tjente krone. Men da der ikke er skat på indkomsterne, så behøver det jo heller ikke altid, at skulle gå gennem et firma, når det bare er, mere simple opgaver, der ikke kræver den store værktøjskasse, der skal ordnes, for så kan man jo aflønne håndværkeren direkte, uden, at det dermed er sort arbejde, for sort arbejde er jo næsten elimineret, når vi ikke længere skal betale indkomstskat & moms af arbejde i håndværk- & service erhverv og derfor skal man arbejde endnu mindre, for at få udført en times arbejde, da firmaets fortjeneste jo også er sparet væk. Men ejendomsbeskatningen skal gælde for alle boliger, uanset om det er en ejer-, leje-, andels-, anparts-, obligations- eller aktiebolig, eller hvad man ellers kan finde på, at kalde dem. Det offentlige ville også kunne spare penge på, at indføre et andet straffesystem, hvor den dømte i højere grad dømmes til at skulle betale penge, i straf for sin forbrydelse, end nødvendigvis altid, at skulle i fængsel. Det kan lade sig gøre nu, fordi økonomien er blevet bedre i befolkningen, især for de lavtlønnede, når lønforskellene er små og dette smarte ejendomsskattesystem, er indført. Hvordan jeg så synes, at lønningerne skal ligge i forhold til hinanden, for at vi kan få det bedst mulige system, dét kan du læse om her: Et sådant system, med små lønforskelle, som beskrevet i bogen ovenover og et lavere skattetryk, samt indførelse af det smarte ejendomsbeskatnings system løser mere eller mindre, de 8 største grundlæggende problemer, vores samfundet i dag slås med: 1. Manglende ressourcer i det offentlige, fordi man får mere, for mindre 2. Det alt for høje skattetryk sænkes og gir mulighed for, at folk selv kan betale, uden at der skal gives tilskud her & der og alle vegne. 3. Fattigdommen bli’r mindre. 4. Kriminalitet, svindel & bedrag bli’r mindre da økonomien er blevet væsentlig bedre, i befolkningen, især hos de lavtlønnede & så skal vi ha indarbejdet en bedre kultur, hvor kriminalitet, er helt uacceptabelt. 5. Sort arbejde, er stort set elimineret. 6. Konkurrenceevnen er blevet forbedret. 7. Arbejdsløsheden vil være mindre 8. Det kæmpemæssige ressourcespild vores nuværende system er skyld i, er væk, udnyttet til bedre økonomi i befolkning, erhvervslivet & det offentlige, ja hele samfundet. Et problem ved ejendomsskattesystemet er, at enlige kommer til at betale lige så meget i skat, som et par, men sådan er det jo også nu, når en enlig selv skal betale boligudgiften. Og i det her system, så er store dele af boligudgiften & skat, jo den samme udgift. Men man kunne eventuelt nedsætte skatten lidt eller lave et bundfradrag for enlige, f.eks. ved at de ikke skulle betale skat, af de første 10 eller 20m2 bolig, det skal ikke være for meget, for så bliver der bare snydt og der skal også stadigt være en fordel i, at man bor flere sammen, i én bolig og dermed deler udgiften. Folk på folkepension og arbejdsløsheds dagpenge bør have et mindre beløb end dagpengene er i dag + ½ husleje til enlige, samlet max 90% af mindstelønnen Som Poul Schlüter engang så rigtigt sagde (citeret efter hukommelsen): Det var dog ikke, fordi han ønskede, end sige tænkte på, at lave et system, som jeg her taler for, at vi skal. Det var i forbindelse, med afskaffelsen af dyrtidsportionerne, som kun førte til høj inflation og høje renter, samt manglende tillid, til den Danske krone. Så ganske fornuftigt. Men citatet, kan i lige så høj grad bruges, ved indførelse af lavere Marginalskatter, Finansieret af små Lønforskelle. Bilbeskatningen er jo også en vigtig del af vores skatteindtægter, og det synes jeg skal bevares, men i stedet for, at betale en stor afgift ved købet af bilen, så hellere opkræve en afgift hver måned, den kan således falde jo ældre bilen bliver, for at folk har et incitament til, at vedligeholde og beholde bilen så længe som muligt. P.T. har vi jo skattefritagelse for køb af elbiler, som jo på grund af batteriet, er blevet meget dyrere, at fremstille, men efterhånden som de bliver billigere, så bør man indføre den månedlige afgift. Hvorfor månedlig? Fordi, det er ikke smart, at folk skal låne penge, for at betale skat, som de jo ofte gør nu, når de køber ny bil. P.T. er renten ganske vist lav, men det bliver den næppe ved med, at være. Roadpricing, kunne man jo også indføre, i stedet for afgiften, hvis ellers man kan få det til at fungere (hvilket jeg tvivler lidt på), men roadpricing har jo den store fordel, at man kan differentiere priserne, alt efter trafiktætheden, så det koster mere i de store byer og endnu mere i myldretiden, mens det i tyndtbefolkede egne, kan være billigt eller endda helt gratis, derude hvor der er langt mellem busserne og hvor busnettet heller ikke er særlig finmasket & trafikken ikke særlig tæt. Hvorfor bevare bilbeskatningen? Dels fordi vi skal ha skatteindtægter, til bl.a. at drive vejnettet, men også fordi, jo billigere bilerne bliver, jo flere vil ha én og der er jo ikke meget ved, at ha en bil, hvis man kun kan komme rundt i slowmotion, på grund af, at alle de andre også har en bil og fylder vejene godt op. Den kollektive trafik er jo en svær sag, at løse og det bliver jo aldrig det samme, som at ha sin egen bil, der kan køre fra dør til dør. Den kollektive trafik, er jo billigere, end at ha bil, men har man allerede bilen, ja så bliver den kollektive trafik pludselig dyrere, fordi, så er det jo kun benzinprisen, der skal sammenlignes, med billetprisen. Men med det her skattesystem, bliver den kollektive trafik jo billigere, at drive, i forhold til købekraften. Når lønnen og lønforskellene er mindre og indkomstskatten er bortfaldet, samt det smarte ejendomsskattesystem. Så her forstiller jeg mig, at indføre en ny skat, en ensheds-skat for alle over 18år. Der skal dække, at bilerne & cyklerne har lov at køre på vejene og giver alle ret til ”gratis” transport, med de kollektive trafiksystemer, tog & bus. Så bliver det pludselig billigere, at tage bus & tog i stedet for bilen, selvom man allerede har bilen. Så hvis dét, kunne få flere over i kollektiv transport, så ville det give mere plads, til de biler, der kører på vejene og der er jo, meget forsinkende myldretids trafik, ud & ind af de store byer, der koster borgerne, & firmaer formuer. På den måde får bilisterne også noget ud af dén skat (nemlig plads), skatten skal dække omkostningerne, ved at drive den kollektive trafiksystem, samtidigt vil mindre trafik, forhåbentligt give færre ulykker, som jo koster både menneskelig lidelse og samfundet mange penge. Ja, jeg er godt klar over, at der er nogen der ikke får ret meget ud af den her skat, udover, at samfundet omkring dem fungere bedst muligt, nemlig dem, der hverken kører i bil eller offentlig transport, derfor skal det hedde en skat og ikke en transport billet. Samfundet understøtter i forvejen den kollektive transport med over 50%, så vi betaler jo allerede til det, i forvejen, selvom nogen ikke bruger det. Nok bliver den kollektive trafik billigere pr. kørt time, men med et sådant system, vil der jo formentligt/forhåbentligt komme flere passager til, så samlet set, kan det jo godt komme til, at koste mere. Hvad koster det så, at drive det kollektive transport system, det har ikke været helt nemt at finde frem til, men jeg fandt dog denne lille oversigt: Økonomiske nøgletal Tabel 8. Udvikling i udgifter, passagerindtægter og tilskud for alle trafikselskaber, 2015-2016 2015 2016 Udgifter 7.147.000.000 7.260.000.000 Passagerindtægter 3.159.000.000 3.287.000.000 Tilskud 4.007.000.000 3.973.000.000 Passager finansieringsgrad 44% 45% Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Passager finansieringsgraden opgøres som de samlede passagerindtægters andel af de samlede udgifter. I 2016 var landsgennemsnittet for passager finansieringsgraden 45%, hvilket er på niveau med de seneste år. Tallene for 2015 summer ikke nøjagtig, hvilket skyldes, at Midttrafik i 2015 har beholdt midler til at gennemføre en række projekter. Hvis du vil se mere fra kilden, kan du downloade deres PDF her Det burde jo, så dække det hele, men noget siger mig, at det kun er bustrafikken, for jeg synes ikke 7 mia. lyder dyrt, så jeg lægger et anslået beløb oveni, for DSB, (jeg er på glat is her, kan du nok fornemme), men mon ikke det koster nogenlunde det dobbelte, altså godt 14 mia. oveni, altså Små 22 mia. i 2016, med lidt inflation oveni, frem til 2020, så ender jeg på ca.24 mia. (et skud i tågen, jeg ved det) Så bliver det dyrere fordi den kollektive trafik sandsynligvis skal udbygges markant, måske med 50-100% , når nu der kommer mange flere passagerer. (For det gør der jo, når ting er ”Gratis”), men det er jo også det, der er meningen med det hele. På den anden side bliver det billigere, når vi ikke længere skal betale indkomstskat og lønningerne derfor skal være mindre og lønningerne, er jo den store udgiftspost ved at drive trafiksystemet. Desuden spares billet- og kontrolsystemet jo væk. Så hvorfor ikke antage, at udgiften lander på 30 mia. kr., det er MEGET anslået, for jeg aner det ikke, men det er også nærmest idéen, jeg vil fortælle om. Vi er en befolkning på ca. 5,8 mio. med en gennemsnit alder på 80 år, så trækker jeg dem under 18 år fra og antager, at der er lige mange i hver årgang, i snit i hvert fald, så skulle der være ca. 4,5 mio borgere over 18 år, som skal deles om den her regning på 30 mia. kr., hvilket = 6.666 kr. om året eller ca. 555 kr. om måneden. (+ - et eller andet mindre beløb) Ville det ikke være en fair pris, at betale for mindre trafik på vejene, færre ulykker og fri kollektiv trafik Så sparer samfundet jo også, at give transportfradrag, til dem med lang afstand til arbejde. En anden ting der også er blevet væsentligt billigere er Taxi kørsel, når lønninger & skat er mindre, så mange vil kunne drage fordel af, at tage den kollektive transport, på de lange stræk og så tage en taxi på de korte stræk. Dem der har råd vel og bemærke, men det er der flere, der vi ha. Det ville også give flere Taxi-bevillinger, hvilket ville kunne løse, noget af den Taxi-mangel, der er om natten i weekenderne. For Taxierne skal jo have omsætning hele ugen, for at der er økonomi i det. Så når der ikke er tilstrækkeligt at køre med på hverdagene, kommer der til at mangle Taxier i weekenderne, hvor mange fornuftigt nok tager en Taxi, når de skal i byen. Lad os indføre Grønne Afgifter på energi og vand, samt måske andre ting, vi gerne vil ha mindre forbrug af. Jeg ved godt, at vi har noget, vi kalder grønne afgifter, men de har intet med rigtige grønne afgifter, at gøre. Det er en ganske almindelig skatteopkrævning, for at få flere penge, i kassen. Billedet forklarer, hvad jeg mener med en Rigtig Grøn Afgift Hvis du også kunne være interesseret i, at læse, min vision om et Bedre & Billigere Pensions System • Med bedre udbetalinger, for de laveste indkomster. • Med indbygget besparelse for de offentlige kasser • Hvor der også er plads, til de nedslidte. • Samtidigt, tager den højde for en længere levealder. • Men alligevel pension som 67årig.