Man taler så meget om, at hæve dagpengene, men det er da langt væsentligere, at hæve mindste- lønnen, eller på anden vis, gøre noget ved den lave løn, f.eks.
gennem skattesystemet.
Det nytter jo ikke meget, at have mindsteløn på ca. 18.500kr om måneden, især i Hovedstaden, hvor en lille god 3 værelses ejerbolig, koster nogenlunde det samme Netto, som mindstelønnen er Brutto
&
lejeboliger, der er til at betale, er jo heller ikke til, at komme i nærheden af, der bor jo nogen i dem alle sammen.
Så en enlig person på mindstelønnen har jo ikke kinamands chance for, at bosætte sig i hovedstadsområdet,
end ikke, i en af de billigste 2 værelses.
Det er dårligt, selvfølgelig først og fremmest, for den lavtlønnede, men jo også for samfundet i det hele taget, hvis den lavtlønnede arbejdskraft ikke har råd til, at bosætte sig i hovedstaden og andre storbyer, hvor der er brug for deres arbejdskraft.
Så
vi må ha indført en mindsteløn, man kan leve af, ved LOV
Det drejer sig i og for sig ikke bare om, at hæve mindstelønnen, men at gør lønforskellene mindre, det er hele kernen i, at få et meget bedre samfund, fordi det giver en stærkere økonomi.
Både for højtlønnede, såvel som for lavtlønnede, men også for virksomhederne & de offentlige kasser.
Det nytter jo ikke noget, at hver gang der er overenskomst- forhandlinger og mindstelønnen stiger, så det gør de højere lønnedes løn, det jo også,
og så er man jo lige vidt.
Det drejer sig jo ikke om, hvor meget man får i løn, men hvor meget man kan købe, for dén løn man får.
Lønstigninger fører til højere priser og når alle stiger lige mange procent i løn, så kan man købe lige lidt.
så er man jo stadigvæk, lige vidt.
Man kan hæve mindstelønnen, men de højlønnede kunne jo lige så godt gå ned i løn, samtidigt med, at skatterne så kunne falde.
Derved slipper vi for inflationen, ved lønstigninger til de lavtlønnede.
For når lønforskellene er små, så vejer de lavtlønnedes skat langt tungere i de offentlige kasser.
Så derfor vil
hele landets økonomi, lønmodtagernes økonomi,
virksomhedernes økonomi,
stats og kommunernes økonomi
stå langt stærkere.
Når de lavt lønnedes skatteindbetalinger rækker meget længere.
Samtidigt mindsker det behovet for sociale ydelser og tilskud her og dér og alle vegne, når folk selv kan betale.
Virksomhederne står stærkere, fordi de får større omsætning, fra de lavtlønnede, samtidigt med,
at de skal aflønne de højtlønnede mindre, hvilket vil give lavere priser og bedre økonomi.
Jamen
Lavere priser og mindre skatter er jo = højere løn.
Pengene bliver simpelthen mere værd, købekraften & levestandarden stiger
Så hvad venter vi egenligt på?
Go do, måske?
Hvordan skal lønstrukturen så se ud?
Jeg synes at mellemindkomsterne er der, de fleste skal ligge, så som
håndværkere, skolelærere, sygeplejersker, politibetjente, journalister, revisorer m.v.
Længere varende universitets uddannelser skal selvfølgelig have højere lønninger, men
ingen lønmodtagere, bør kunne få mere end 5 gange mindstelønnen, uanset hvor stor en virksomhed,
man er Direktør for
Mellemindkomsterne bør ligge ca. 20% over mindstelønnen.
Hvad vi sætter beløbet til i kroner, er sådan set underordnet, om man får en mindsteløn på 1kr. i timen eller 1000kr. i timen, gør ingen forskel, man ville kunne købe det samme for lønnen, når bare, de andre lønninger ligger i
samme forhold, til
mindstelønnen.
Dog har det betydning for inflation, deflationen & valutakurs hvor vi sætter mindstelønnen
Så
Hvordan skal lønninger så være?
Jeg vil forslå
• at have en lovbestemt mindsteløn på 120kr. i timen
• mellem indkomsterne skal så være ca. 144kr. i timen +/- nogle få kroner, alt efter uddannelses længde.
• længere varende uddannelser noget højere, mellem 150kr. til 300kr. I timen.
• Administrerende Direktører mellem 150kr. Og 600 kr. i timen, alt efter virksomhedens størrelse og direktørens dygtighed, men at kunne opnå 5 gange mindstelønnen (600kr), bør kun de aller færreste og dygtigste kunne opnå, det skal være nogenlunde lige så svært at opnå, som det var, at få 13 på den gamle 13 karakterskala.
(for dem som kan huske dén)
Selvstændige & aktieselskabernes aktionærer, skal selvfølgelig kunne tjene lige så meget de kan, der er det jo konkurrencen, der skal holde overskuddet i ave.
Virksomhederne skal dog ikke
kunne tjene mange penge på, at have høje timebetalinger, men på at have mange ansatte, der kan sælge mange varer og Tjeneste ydelser.
Overførsels indkomsterne, altså arbejdsløse & pensionisternes indtægt, bør kun udgøre ca. 65% af mindstelønnen, altså 78kr. i timen + ½ husleje for enlige, dog samlet set, max brutto 90% af mindstelønnen + egen opsparring
På den måde har de lavt lønnede fået en stor lønfremgang, uden egentligt, at være steget i løn, og uden at have fået del i skattelettelserne, da de skal gå til at lette topskatten, for de højest lønnede, der er gået drastisk ned i løn.
Dog bør én skat, også komme nogle af de lavt lønnede til gode.
Jeg mener nemlig, at:
person-fradraget bør omlægges til et
husstands-fradrag.
Således, at hver husstand får lige store fradrag, uanset om man bor alene eller flere i en husstand.
Hvorfor?
Fordi, boligudgiften er den største udgift på budgettet, hos de fleste af os.
Derfor vil de enlige, få bedre råd til, at betale for en god bolig, og boligpriserne vil falde, fordi der, hvor der er 2 indkomster, vil de ikke længere presse boligpriserne op i uanede højder, hvor lavt- lønnede og enlige ikke længere kan være med.
Så, summa sum marum
Det er lønforskellene vi skal fokusere på, ikke bare, at få mere i løn. Det er nemlig dét, der vil give en meget bedre og stærkere
samfundsøkonomi.
&
bedre økonomi i befolkningen, bortset fra de lønmodtagere, der i dag modtager store milliongager.
Men de overlever nok,
Mon ikke?
Man kunne også lave et helt andet skattesystem, når man nu har gjort lønforskellene små, nemlig med et ejendomsskatte system, i stedet for indkomst skat.
Det vil give en højere ejendomsbeskatning, men hvis man følger min idé, til sådan et system, så vil det ikke virke så tungt, som det nuværende ejendomsskatte system.
&
Resurserne ville blive udnyttet markant bedre, end i dag.
Men hvis du er interesseret i at vide hvordan, det hænger sammen, kan du læse mere på:
nytsamfundssystem.blogspot.com
JOJO
Jeg ved da godt, at i følge
”Den Danske Model”
så skal politikerne ikke blande
sig i lønspørgsmål.
Men det er helt forkert, for små lønforskelle er lige så vigtigt, som et godt skattesystem.
Løn & Skat
supplerer hinanden.
Små lønforskelle kan finansiere skattelettelser & skattelettelser kan finansiere små lønforskelle.
Og samfundets resurser er udnyttet meget bedre
Det er ren win win, for både
Stat, Virksomheder og Lønmodtagere
